Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Må undvære Luke Shaw: Nu har United budt på EM-komet

Af Emil Plovgaard
15.08.2024 Kl. 16:38

Manchester United skyder i morgen, fredag, Premier League-sæsonen i gang med et opgør mod Fulham. Det sker dog uden Luke Shaw.

Han er nemlig ude med en lægskade.

Læs også: Derfor nægtede Pep Guardiola at hente Cristiano Ronaldo

Det kunne klubben tirsdag bekræfte.

– Luke Shaw misser de første kampe af Premier League-sæsonen på grund af en lægskade, som han har pådraget sig i begyndelsen af pre-season.

– Han arbejder hårdt i sin genoptræning med en udsigt til at kunne spille igen efter landsholdspausen, skrev klubben på sin hjemmeside.

Mens transfervinduet fortsat er åbent, jagter Erik ten Hag og kompagni således fortsat en venstre back.

Og her har man angiveligt afgivet et bud på Ferdi Kadioglu fra Fenerbahce, skriver det tyrkiske medie Sporx.

24-årige Kadioglu skulle efter sigende være klar til at forlade José Mourinhos Fenerbahce, som ikke formåede at kvalificere sig til Champions League.

Manchester United og Brighton kæmper begge om spillerens underskrift, men det er ikke samme aftaler, Fenerbahce præsenteres for, lyder det.

De Røde Djævle har således tilbudt flere penge i den indledende betaling for spilleren, mens The Seagulls kan blive mere værd, hvis bonusser opfyldes.

Ten Hags jagt på Kadioglu kommer, efter at Shaw spillede 12 ligakampe i den forgangne sæson.

Det var en sæson præget af skader, og han fik også kun en minimal rolle for England ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland, hvor han blot blev noteret for en enkelt kamp.

Læs også: Forventede startopstillinger: Manchester United – Fulham

Manchester United har i forvejen hentet Leny Yoro, Joshua Zirkzee, Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui til klubben denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce