Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola får deadline for stor beslutning

Af Morten Bruun Jørgensen
19.08.2024 Kl. 13:05

Hvad skal der ske med Pep Guardiola?

Det er et spørgsmål, som begynder at trænge sig på, for den spanske manager har mindre end et år tilbage af sin nuværende aftale med Manchester City.

Manchester City-profil har fået tilbud fra Saudi Arabien

Der er formentlig ikke tvivl om, at Manchester City er rigtig glad for at have Guardiola til at stå i spidsen for klubben, for i Guardiolas tid er det blevet til et hav af trofæer.

Klubben kan dog heller ikke vente til sidste øjeblik med at finde ud af, hvorvidt Guardiola har planer om at fortsætte i jobbet. Derfor har han ifølge Sky Sports også fået en deadline.

Det britiske medie rapporterer, at der er sat en deadline, der hedder til jul. Senest der vil klubben have en klar indikation om, hvorvidt Guardiola er klar på at tage en tørn mere, eller om han vil prøve noget nyt.

Efter seneste sæson udtalte Guardiola på noget kryptisk vis, at han er mere tæt på at forlade Manchester City end på at blive.

Sidenhen har der været en række spekulationer om spanierens fremtid i klubben, der også kan hænge sammen med den verserende sag om 115 anklager, som Manchester City har hængende over sig.

På nuværende tidspunkt lader ingen dog for alvor til at vide, hvad Guardiola har af planer for fremtiden.

Han har været i Manchester City siden sommeren 2016, og har i den periode blandt andet vundet seks Premier League-titler og Champions League én gang.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce