Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er prisen United vil have for Eriksen

Af Morten Bruun Jørgensen
20.08.2024 Kl. 11:11

Manchester United vil gerne af med Christian Eriksen i dette transfervindue, kan The Athletic nu fortælle.

Den danske landsholdsspiller har ikke udsigt til at få særlig meget spilletid på midtbanen hos Manchester United, hvor en række andre spillere står foran ham i køen til spilletid.

Derfor håber Manchester United også på at kunne tjene lidt penge på den 32-årige dansker, som også tjener en fornuftig løn for at være reservespiller.

Læs også: Manchester United jagtede ham – nu skifter han til Fulham

Ifølge The Athletic vil Manchester United gerne have mindst 44 millioner kroner for den tidligere Tottenham-stjerne, og klubben har også tilbudt ham til Ajax, hvor han også har en fortid.

Ajax er dog nødt til at sælge ud, inden der er råd til at hente Eriksen tilbage til klubben, og på nuværende tidspunkt er der ikke nogen forventning om, at han vender retur til Holland.

Eriksen, der kom på en fri transfer for to år siden, har ét år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, hvor han ifølge Spotrac tjener 1,3 millioner kroner om ugen.

Det betyder ifølge mediet også, at der kun er syv spillere i truppen, som tjener mere end den danske landsholdsspiller.

Eriksen er i alt noteret for 72 kampe for Manchester United med tre scoringer og 13 assists til følge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce