Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne vil til City: Ringede selv til Guardiola

Af Morten Jørgensen
20.08.2024 Kl. 12:10

Manchester City kan være på vej til at hente en ny spiller til klubben.

Eller måske burde vi skrive en gammel spiller.

For det er Ilkay Gündogan, der kan være på vej til at vende retur til Manchester City efter en afstikker på blot et enkelt år hos FC Barcelona.

Læs også: Her er rundens hold

Ifølge den spanske journalist Adriá Albets har den tyske midtbanespiller således selv ringet til Pep Guardiola for et par dage siden, hvor han bad om at komme tilbage til Manchester City.

Siden da er det gået stærkt, og Barcelona har ifølge flere medier indvilget i at lade den 33-årige midtbanespiller skifte på en fri transfer.

Transferjournalisten Fabrizio Romano har også meldt ud, at Pep Guardiola har sagt god for at få Gündogan tilbage til Manchester City denne sommer.

Dermed kan det se ud til, at Manchester Citys blot anden sommerhandel er på vej til at blive en realitet.

Tidligere i transfervinduet har The Citizens hentet brasilianske Savinho i søsterklubben Troyes, og han har allerede gjort et godt indtryk hos sin nye klub.

Pep Guardiola og Manchester City har også jagtet mere bredde til den centrale midtbane, og det kan Gündogan give klubben.

I går blev det også officielt, at han trækker sig tilbage fra det tyske landshold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce