BREAKING: Arsenal har ny signing på plads
Arsenal har en ny signing på plads.
Det beretter den tyske Sky Sport-reporter Florian Plettenberg torsdag eftermiddag.
Læs også: Arsenal har kig på dyr Serie A-stjerne
Således henter The Gunners Mikel Merino i Real Sociedad.
– Der er total enighed angående en aftale for Mikel Merino. Den er netop blevet nået.
– Arsenal og Real Sociedad er nået til enighed om en overgangssum på 250 millioner kroner samt 37 millioner kroner i bonusser.
– En transfer vil ske, skriver Plettenberg.
David Ornstein fra The Athletic frembringer i øvrigt samme oplysninger. Desuden bringer han oplysninger om kontraktlængeden. Merino får en fireårig kontrakt med option på et femte år.
Arsenal har i forvejen hentet Riccardo Calafiori og David Raya denne sommer.
Merino imponerede for Spanien ved sommerens EM-slutrunde, hvor spanierne vandt guld efter en sejr i finalen over England.
Han er opsat på at skifte til The Gunners og arbejde sammen med landsmanden Mikel Arteta.
Arsenal havde gjort Merino til toptransfermål til midtbanepositionen denne sommer.
28-årige Merino var ikke på træningsbanen for La Real onsdag, da han døjede med smerter i den nedre del af ryggen, lød den officielle forklaring.
Han var ligeledes heller ikke involveret i weekendens nederlag i La Liga til Rayo Vallecano.
Læs også: Premier League-klub vil hente Sterling
Hvis Arsenal har en aftale på plads inden fredag klokken 13 dansk tid, vil Merino kunne bruges i forbindelse med lørdagens udekamp mod Aston Villa.