115 sigtelser: City vil acceptere straf, siger Guardiola
Høringen vedrørende Manchester Citys sag om 115 sigtelser begynder i efteråret, og klubben er klar til at acceptere den endelige dom.
Sådan lyder det nu fra Pep Guardiola, som på fredagens pressemøde blev spurgt ind til den forestående høring.
– Jeg er glad for, at det starter snart, og forhåbentlig vil det slutte snart. Det er for vores alles skyld. Specielt vores egen, men også andre Premier League-klubber og alle de personer, som ikke venter på udfaldet, siger Guardiola ifølge The Independent.
– Jeg ønsker fra det inderste af mit hjerte, at høringen går i gang, og det uafhængige – og jeg gentager, det uafhængige panel – hurtigst muligt kan løfte sløre for, hvad der skete. Vi vil som altid acceptere, hvad vi har gjort.
Læs også: Guardiola har ringet til Real Madrid-stjerne
Samtidig kunne den spanske manager også slå fast, at spillerne i Manchester City ikke vil lade sig påvirke af de igangværende sag, fordi den allerede har kørt i flere år.
Tilbage i februar 2023 blev Manchester City sigtet af Premier League for i alt 115 punkter, der relaterer sig til overtrædelser af de økonomiske regler mellem 2009 og 2018.
Gennem hele forløbet har Manchester City bedyret sin uskyld.