Flyet er booket: Sancho tæt på United-exit
Jadon Sancho er angiveligt tæt på en exit fra Manchester United.
Således ventes De Røde Djævle at holde formelle forhandlinger med Juventus inden længe.
Læs også: Efter Ugarte: Manchester United har lagt sig fast på tre transfers
Senere i dag vil et privatfly tage turen fra Manchester til Torino, skriver Manchester Evening News.
United er klar til at sælge Sancho, da to kantspillere lige nu står foran ham i køen til spilletid, og den 24-årige spiller vil ligeledes kunne bruges til at bidrage til PSR-reglerne.
Sancho har ikke været at finde i Uniteds kamptrupper hidtil i denne sæson, men han rejste dog med den øvrige trup til Brighton lørdag.
Sancho blev udelukket af truppen i september sidste år, hvor han offentligt beskyldte klubbens nuværende manager, Erik ten Hag, for at lyve om grunden til, at han var udeladt af truppen i forbindelse med 1-3-nederlaget til Arsenal.
Dortmund hentede Sancho tilbage på en lejeaftale i januar, og han begyndte inde i Champions League-finalen mod Real Madrid, som Die Schwarzgelben dog tabte.
Læs også: Gravesen vil have dansk stjerne smidt af landsholdet
United købte Sancho for 643 millioner kroner tilbage i 2021. Dengang blev der givet en femårig kontrakt til englænderen, som blev købt fri af sin kontrakt med Dortmund.En anden United-spiller kan ligeledes tage turen til Italien.