Bedre end Klopp? Arne Slot skrev historie i ny Liverpool-sejr
På eget græs slog Arne Slot og Liverpool søndag Brentford med 2-0 i sæsonens første hjemmekamp i Premier League.
Luis Diaz og Mohamed Salah scorede i henholdsvis første og anden halvleg for at sikre sejren.
Læs også: Here We Go: Første Liverpool-signing omsider i hus
Det var anden gang i træk, at The Reds vandt med 2-0, idet man også slog oprykkerne fra Ipswich på Portman Road i forrige weekend.
Bemærkelsesværdigt betød søndagens sejr, at Arne Slot skrev Liverpool-historie, da han er den første manager i klubbens historie til at starte sin æra ved at vinde de to første Premier League-kampe.
Klopp begyndte sin Liverpool-karriere i 2015, og det skete med en 0-0-kamp mod Tottenham, men han overtog dog holdet i en noget anden forfatning end nu.
Graeme Souness er den seneste Liverpool-manager til at vinde sine første to kampe som manager, da Liverpool besejrede Norwich og Crystal Palace – begge med 3-0 i april 1991 – men det var dog inden Premier League-æraen.
– Det var en god begyndelse. Vi gav ikke meget væk.
– Den eneste store chance, vi gav væk, var en dødbold, og det er i forvejen så svært, for Brentford kan true på så mange måder, og en af dem er helt bestemt fra dødbolde.
– En dødbold fra dem førte også til vores første mål, og det var tilfredsstillende at se.
– At få en god begyndelse som denne sæson, hvor man er nødt til at arbejde hårdt, og det var præcist, hvad drengene gjorde i dag.
Læs også: Efter Mamardashvili: Liverpool jagter flere signings
– Vi begyndte at spille bedre og bedre i anden halvleg, hvilket førte til mange chancer. Den eneste ting, var, at vi ikke dræbte kampen tidligere, sagde Arne Slot efter kampen til BBC Sport.