Bayern-stjerne rygtet til Premier League: Saudi lokker med lukrativt tilbud
Der er masser af liv på transfermarkedet i den sidste fase af vinduets åbningstid, og for en af Bayern Münchens stjerner kan sommeren byde på et skifte.
Mens rygtemøllen kører for fulde drøn er der endnu ikke sket det store hos Saudi-Arabien.
Læs også: ‘En skændsel’: Legende revser De Ligt-transfer
Det kan dog ske i løbet af de kommende par dage, da både Ivan Toney og João Cancelo rygtes dertil.
Spillere som Mohamed Salah og Heung-min Son fra henholdsvis Liverpool og Tottenham er ligeledes blevet rygtet til det lukrative Mellemøsten.
Og nu ser det ud til, at en anden spiller, som er rygtet til både Tottenham og Arsenal, kan være på vej dertil.
Ifølge den tyske Bild-journalist Christian Falk har Bayern Münchens Kingsley Coman nemlig modtaget et lukrativt tilbud fra Saudi-Arabien.
Bayern er desuden villig til at sælge franskmanden, lyder det videre.
Vincent Kompanys mandskab vandt sin første kamp i den nye Bundesliga-sæson, da man søndag besejrede Wolfsburg med 32-.
Søndag venter et opgør mod Freiburg hjemme på Allianz Arena.
Tidligere på sommeren har Bayern München solgt til klubber i Premier League. Man har således afskibet både Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui til Manchester United.
Læs også: Trods Liverpool-rygter: Chiesa har valgt sin næste klub
Derudover har man også hentet to spillere fra Englands bedste række i form af Michael Olise og João Palhinha, der er ankommet til klubben fra henholdsvis Crystal Palace og Fulham.