Her er detaljerne: Mamardashvili har skrevet under med Liverpool
Liverpool har sikret sig Giorgi Mamardashvili.
Sådan lyder meldingen fra Relevo-journalist Nacho Sanchis.
Læs også: ‘I de næste timer’: Ny melding om Chiesa
– Mamardashvili har netop underskrevet sin kontrakt med Liverpool.
– Han er nu officielt spiller for den engelske klub frem til 2030.
– I løbet af de næste par timer kommer der en officiel udtalelse, skriver Sanchis.
Mamardashvili fortsætter i Valencia i denne sæson.
I første ombæring betaler The Reds i omegnen af 224 millioner kroner, mens 37 millioner kroner kan opnås i form af forholdsvis nemt opnåelige bonusser, skriver den italienske transferjournalist.
Endvidere lyder det, at Mamardashvili tilslutter sig Arne Slots mandskab i sommeren 2025.
Skulle georgieren blive solgt en dag, vil Valencia se frem til at kunne modtage 10 procent af dette beløb.
Ifølge Liverpool-legenden Jamie Carragher er der en særlig årsag til, at The Reds ikke har givet den gas på sommerens transfermarked.
Sky Sports-ekspert og tidligere spiller i klubben, Jamie Carragher, mener, at Liverpool kan spare op til transfervinduet i sommeren 2025 i stedet.
Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold er alle gået ind i det sidste år af deres kontrakter, og det er klubben naturligvis også bevidst om.
Det er et problem, medgiver Carragher, som dog ikke tror, at hans tidligere klub går i panik mod slutningen af vinduet.
– Så de er kommet sent i gang og skulle have en manager på plads. De har naturligvis dette problem, hvad angår kontrakter, som skal løses inden jul.
– Men årsagen til, at Liverpool, tror jeg, ikke køber spillere lige nu, er, at de formentlig er i gang med at forberede sig til næste sommer.
Læs også: 260 millioner: Første Slot-signing fotograferet i Liverpool-trøje
– Det kan lyde latterligt, men i de seneste år har Liverpool ikke panikket på transfermarkedet, og det elsker jeg ved Liverpool, lød det fra Carragher.