Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano: Tottenham kan lande to nye signings inden deadline

Af Emil Plovgaard
27.08.2024 Kl. 21:32

Ifølge den italienske transferjournalist Fabrizio Romano kan der ske ting og sager hos Tottenham inden fredagens deadline.

Ange Postecoglou ønsker at bygge videre på en første sæson hos The Lilywhites, som endte med en femteplads i Premier League.

Læs også: Fjerde Arsenal-signing på vej

Den australske manager har allerede tilført sit mandskab ungt talent i form af Wilson Odobert, Lucas Bergvall og Archie Gray.

Herudover har man hentet Dominic Solanke for omtrent 575 millioner kroner.

Romano mener dog, at der kan være mere på vej hos Tottenham.

– Jeg vil ikke udelukke noget som helst fra Tottenham. Foruden Solanke, der var deres primære transfermål, har de været gode til at holde de øvrige signings i baggrunden. Jeg tror, det er muligt for Tottenham, at der stadig kommer en-to signings.

– Jeg er ikke sikker på, at det bliver to, men det kan sagtens være. Tottenham er en af de klubber, man skal følge i de kommende dage, siger Romano til Give Me Sport.

Spurs sættes i forbindelse med et hav af navne frem mod deadline, hvor blandt andre Middlesbroughs Hayden Hackney nævnes som en mulighed.

Der er angiveligt også interesse for danske Andreas Christensen fra FC Barcelona. Den danske midtstopper kan være på vej ud af klubben, men blev dog for nylig skadet og er ude i to måneder.

Læs også: Bayern-stjerne rygtet til Premier League: Saudi lokker med lukrativt tilbud

Romano indikerer endvidere, at klubben i særdeleshed er på udkig efter en venstre back.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce