Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

575 millioner: Newcastle tæt på stor signing

Af Emil Plovgaard
27.08.2024 Kl. 21:54

Newcastle har længe været meldt interesseret i Marc Guehi fra Crystal Palace.

Og nu kan et skifte endelig ske, for den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano melder, at et skifte er tæt på.

Læs også: Tottenham kan lande to nye signings inden deadline

Guehi trådte i karakter i Harry Maguires fravær for England ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Den 24-årige midtstopper gjorde det så godt, at han tiltrak sig interesse fra blandt andre Liverpool og Manchester United.

Men det er dog Newcastle, der nu ligger lunt i svinget i forhold til at gennemføre en handel i håbet om at forbedre sidste sæsons placering som nummer syv.

The Magpies har fået adskillige bud afvist af Palace, idet klubben fra Croydon kræver 575 millioner kroner for midtstopperen.

Crystal Palace mistede for nylig danske Joachim Andersen, der skiftede til Fulham, og flere mente, at det ville være enden på Guehi-sagaen, men sådan bliver det ikke.

– De (Newcastle, red.) er tæt på og har været det siden juli, men den er ikke på plads endnu, og klubberne forhandler stadigvæk, så det er ikke en aftale, der er på plads.

– Så forhandlingerne fortsætter lige nu, efter at adskillige bud er blevet afvist. Newcastle er også meget forsigtige i sin kommunikation i forhold til denne historie, for de bruger lang tid på at sikre sig spilleren.

Læs også: Toney dumpede lægetjek

– Men forhandlingerne pågår stadig. De forsøger stadig. Lad os se, om de kan betale, hvad Crystal Palace ønsker, siger Romano til Give Me Sport.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce