Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool vil forgylde Chiesa

Af Morten Bruun Jørgensen
28.08.2024 Kl. 11:50

Liverpool har tilbudt Federico Chiesa en kontrakt.

Sådan lyder meldingen fra den italienske journalist Mirko Di Natale, som også kan fortælle, hvor meget Liverpool har tilbudt den italienske landsholdsspiller.

Læs også: Liverpool kan ødelægge vildt skifte for United-spiller

Kontrakttilbuddet lyder på en årsløn på 52 millioner kroner, og det vil placere ham i den øvre del af lønhierarkiet i klubben.

Hvis Chiesa ender med at sætte sin underskrift på en sådan aftale med Liverpool, vil han således tjene mere end blandt andre Andrew Robertson, Luis Diaz og Ibrahima Konaté. Det oplyser Spotrac.

Samtidig vil spillere som Dominik Szoboszlai og Cody Gakpo kun akkurat tjene en bedre løn end Chiesa.

Lige nu går meldingerne på, at Liverpool forhandler med Juventus om muligheden for at købe den 26-årige kantspiller.

Chiesa er havnet helt ude i kulden hos Juventus, der offentligt har sagt, at han ingen fremtid har i klubben.

Derfor kan han også ende med at blive solgt for en ganske lav pris denne sommer. Chiesa har samtidig også kun mindre end et år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce