Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Darwin Nuñez straffes hårdt

Af Morten Bruun Jørgensen
28.08.2024 Kl. 15:41

Darwin Nuñez har fået en hård straf for at have været i infight med en række tilskuere. 

Det er blevet bekræftet af det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, at Liverpool-spilleren er blevet idømt en karantæne på fem kampe. Derudover har han også fået en bøde på 134.000 kroner. 

Læs også: Bajcetic til lægetjek i danskerklub

Nuñez’ karantæne gælder kun i landskampe for Uruguay, og derfor får det ikke indflydelse på hans karriere i Liverpool. 

Tidligere på sommeren opstod der uroligheder på lægterne i forbindelse med en Copa America-kamp mellem Uruguay og Colombia. 

Det fik Nuñez til at løbe op på tilskuerpladserne, hvor dele af hans familie befandt sig. Han ville sikre sig, at de var i sikkerhed. 

Forinden havnede Nuñez dog i klammeri med en række tilhængere fra Colombia, og det er nu det, som han bliver straffet for. 

Også Tottenham-spilleren Rodrigo Bentancur er blevet straffet med en karantæne på fire kampe. 

En række andre landsholdsspillere er desuden blevet idømt tre kampes karantæne hver. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce