Officielt: Everton handler i Chelsea
Everton bekræfter på sin hjemmeside, at klubben har hentet Armando Broja i Chelsea.
Der er tale om en lejeaftale, hvor Everton har sikret sig en købsoption på den 22-årige angriber fra Albanien.
Ifølge The Athletic ligger købsoptionen på omkring 266 millioner kroner.
Læs også: Her sendes Arsenal – Brighton
I øjeblikket er Broja ude med en fodskade, der tidligere i transfervinduet kostede ham et skiftede til Ipswich. Hos Everton er der dog stor glæde over at have hentet Broja.
– Armando er stadig en ung spiller, som allerede har opbygget en imponerende erfaring, men vi føler også, at der er et potentiale, som skal udløses, siger sportsdirektør Kevin Thelwell.
– Først og fremmest vil vi arbejde på at få ham gjort klar så hurtigt som muligt. Derefter vil han styrke vores muligheder i offensiven.
Broja fik sin debut for Chelsea mod netop Everton tilbage i marts 2020.
I de seneste sæsoner har han dog været plaget af skader. Det har blandt andet været en korsbåndsskade, som har holdt ham ude i mange måneder.