Han fortjener at vinde Ballon d'Or, siger Guardiola
Pep Guardiola har peget på en spiller, som fortjener at vinde Ballon d’Or senere i år.
Den spanske manager for Manchester City peger på en landsmand, som han også til daglig arbejder sammen med i den engelske storklub.
Læs også: Hvem er sommerens bedste signing?
Midtbanespilleren Rodri bør være i spil til prisen som verdens bedste fodboldspiller anno 2024 ifølge Guardiola.
– Han fortjener det. Vi ville være begejstrerede, sagde Guardiola på fredagens pressemøde.
– Men måske er der også en anden, der fortjener det. Rodri har ikke kun haft én god sæson – men mange gode sæsoner. Og han har vundet EM med Spanien, men der er mange spillere, der også har haft gode sæsoner.
Rodri var en nøglespiller, da Manchester City i sidste sæson vandt Premier League endnu engang. Også til EM for Spanien var midtbanespilleren helt afgørende, selvom han blev skadet i finalen mod England.
Lige nu regnes Rodri som en af favoritterne sammen med Vinicius Junior og Jude Bellingham.
Ballon d’Or uddeles ved et stort prisshow i Paris den 28. oktober.