Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag stikker til journalist: 'Jeg har ondt af dig'

Af Emil Plovgaard
01.09.2024 Kl. 20:25

Manchester United tabte søndag for anden kamp i træk, da Liverpool besejrede klubben med 3-0 på eget græs. Det var andet nederlag i træk til Erik ten Hag og kompagni.

I sidste weekend blev det til et nederlag ude mod Brighton, og det har fået spekulationerne omkring Erik ten Hags fremtid til at svirre.

Læs også: United-fans revser to spillere efter pinligt nederlag

I den forgangne sæson var der ligeledes kraftige indikationer på, at hollænderen ville blive fyret. Selv bekræftede Ten Hag, at klubben havde talt med Thomas Tuchel om at overtage hans trænersæde.

Hollænderen er der endnu på trods af, at han førte klubben frem til en historisk dårlig ottendeplads i Premier League.

Sæsonen blev rundet af med en overraskende FA Cup-triumf efter en sejr i finalen over lokalrivalerne fra Manchester City.

Men De Røde Djævle løb søndag ind i en mindre øretæve, og derfor var stemningen mod Erik ten Hag noget kritisk.

Efter kampen spurgte en journalist blandt andet ind til, om det kunne være Erik ten Hags træning, der var noget galt med.

– Er du sikker på det? Det tror jeg ikke, for ellers ville vi ikke have vundet trofæer, som vi gjorde, mens vi slog store modstandere.

– Efter City er det os, der har vundet flest trofæer.

Læs også: Arne Slot slår tre rekorder i United-ydmygelse

– Jeg har så ondt af dig, lyder det fra Ten Hag ifølge Tribuna.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce