Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Surt show: United-ledelsen ignorerede Ten Hag-ønske

Af Emil Plovgaard
02.09.2024 Kl. 22:47

Det vidtspændende transfervindue er nu lukket i England. Manchester United-manager Erik ten Hag fik angiveligt ikke alt, han pegede på.

I løbet af sommerens løb var hollænderen under et stort pres, og hans stilling var til revision af klubbens nye medejere fra INEOS.

Læs også: ‘Hans tid er forbi’: Journalist antyder Ten Hag-exit

Imidlertid kom klubben frem til, at det bedste var at beholde hollænderen ved roret.

Spillere som Joshua Zirkzee, Leny Yoro og Matthijs de Ligt er tilføjet til klubben i løbet af det netop overståede transfervindue.

Men én spiller fik Ten Hag ikke, og det var Sofyan Amrabat, som hollænderen ellers lagde pres på for at hente.

Det fortæller journalist Andy Mitten i The Athletics ‘Talk of the Devils’-podcast.

United hentede i september 2023 Amrabat til klubben på et sæsonlangt lejemål fra Serie A-klubben Fiorentina.

Midtbanespilleren var en regelmæssig starter, hvor det blev til 30 optrædener for klubben.

På trods af muligheden for at aktivere en købsoption, skete dette ikke. Man indgik heller ikke i forhandlinger om et køb med klubben fra Firenze.

I stedet skiftede den 28-årige marokkaner til Fenerbahce. I første ombæring på et lån, der dog indeholder en købsobligation, der gør handlen permanent næste sommer.

Læs også: Scholes klar i spyttet: ‘Han er Uniteds værste signing’

Det bliver dog alligevel til et gensyn med Amrabat for United-fansene i indeværende sæson, da den tyrkiske storklub tager imod Manchester United i Istanbul i en Europa League-kamp den 24. oktober.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce