Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Tidligere PL-spiller skifter til belgisk tophold

Af Christian Frese
03.09.2024 Kl. 16:19

Den tidligere Southampton-spiller Sofiane Boufal er tilbage i europæisk fodbold.

Den 30-årige marokkaner er blevet offentliggjort hos den belgiske topklub Royale Union Saint-Gilloise på en toårig kontrakt.

Boufal ankommer efter en skadesplaget 2023/2024-sæson hos Al-Rayyan. Han missede næsten hele foråret med en muskelskade, og da han i efteråret ofte slet ikke var en del af truppen, nåede han kun at spille to ligakampe i hele sæsonen.

Boufal fik blot 18 måneder i Qatar ovenpå skiftet fra franske Angers, som solgte ham for godt 45 millioner kroner i januar 2023. Angers havde hentet ham på en fri transfer i efteråret 2020, efter at han ikke havde fået forlænget i Southampton.

Offensivspilleren var i aktion 70 gange i Premier League mellem 2016 og 2020. Han fandt nettet tre gange. Derudover har han spillet i klubber som Lille og Celta Vigo.

Ovenpå oprykningen i 2021 har den lille klub Royale Union Saint-Gilloise i alle tre sæsoner været i førerposition til at blive belgiske mestre, men hver gang er det gået galt i slutspillet. Senest blev de i foråret overhalet af Club Brügge.

Royale Union Saint-Gilloise, som skal spille Europa League, har fået en beskeden start på den nye sæson med ni point i seks kampe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce