Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én spiller lokkede Ugarte til United

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.09.2024 Kl. 09:06

Manuel Ugarte er Manchester United-spiller.

Det længeventede skifte kom på plads i slutningen af transfervinduet, og nu kan den uruguayanske midtbanemotor få debut for sin nye klub, når The Red Devils efter landskampspausen møder Southampton.

Og den debut kan Manchester United takke en tidligere spiller for.

For årsagen til Manuel Ugartes skifte skal findes et noget uventet sted.

Facu Pellistri.

Kantspilleren, der i dag tørner ud for Panathinaikos i Grækenland, fik i alt 13 optrædender for Manchester United, hvor han var på kontrakt i perioden fra 2020 til 2024. Undervejs var han dog også lejet ud til Deportivo Alavés i Spanien.

Læs også: United-leder meldes færdig i klubben

Men selvom han ikke længere er kontraktligt forbundet til Old Trafford, har han alligevel haft en særdeles central finger med i spillet om Manuel Ugarte.

Det løfter Uniteds nye midtbanestjerne sløret for i et interview med klubben selv.

– Jeg har også talt meget med Facu Pellistri, og han har fortalt mig alt om alting: Atmosfæren, der skabes, kampdags-atmosfæren, der bygges op på Old Trafford er utrolig.

– Så ja, jeg er virkelig begejstret. Jeg vil elske at opleve Uniteds legendariske stadion som spiller og føle fansenes tilstedeværelse.

I Manchester United kommer Manuel Ugarte til at bære nummer 25.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce