Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiolas skræmmende besked

Af Morten Bruun Jørgensen
04.09.2024 Kl. 22:38

Manchester City er kommet flyvende fra start i Premier League, men der er meget mere i vente fra mesterklubben. 

Så klar var beskeden i hvert fald fra Pep Guardiola efter lørdagens sejr mod West Ham. 

– Pre-season er officielt ovre i dag. Den rigtige sæson starter efter landsholdspausen, sagde spanieren ifølge The Telegraph

Manchester City har ikke altid været skarpe fra sæsonstart, men det har The Cityzens været denne sæson. 

Læs også: Premier League-stjerne bør vinde Ballon d’Or

Alle tre kampe er blevet vundet med mindst to mål, og især Kevin De Bruyne og Erling Haaland har set enormt gode ud. 

– Jeg har det godt. Sidste år var op og ned, hvilket er normalt efter at have været ude så lang tid. Jeg havde altid idéen om, at hvis EM gik godt fysisk, og jeg efterfølgende fik lidt hvile, ville jeg komme udhvilet tilbage, siger Kevin De Bruyne. 

Det bemærkelsesværdige ved Manchester City er også, at stjernespilleren Rodri endnu ikke har været i aktion. Han er blandt favoritterne til at vinde Ballon d’Or og virkelig en klassespiller. 

Heller ikke Kyle Walker har spillet nogen rolle indtil videre, hvor det i stedet har været unge Rico Lewis, som har taget sig af spilletiden på højre back. Efter EM-slutrunden har de to fået lov til at tage den med ro. 

– Vi har brug for alle spillere til det kampprogram, der venter fra nu og resten af sæsonen. Efter ni år siden ved vi præcis, hvad vi skal gøre hver eneste dag, siger Guardiola. 

Manchester City er også bookmakernes favorit til at vinde Premier League-titlen for femte år på stribe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce