Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel revser Ten Hag

Af Emil Plovgaard
05.09.2024 Kl. 11:00

Erik ten Hag og Manchester United var næstbedst i store dele af kampen, da klubben i weekenden tabte med 3-0 til Liverpool.

To mål fra Luis Diaz og et enkelt fra Mohamed Salah sikrede tre point til Arne Slots mandskab.

Læs også: Storklub bekræfter interesse for Christian Eriksen

Manchester United havde en række muligheder for at komme ind i kampen igen, men nyindkøbet Joshua Zirkzee missede en chance fra klos hold.

Og den danske målmandslegende Peter Schmeichel kan ikke forstå, hvorfor Erik ten Hag ikke gav chancen til unge Ethan Wheatley, som fik sin førsteholdsdebut for klubben mod Sheffield United i april.

Wheatley er et af de mest lovende talenter hos United i øjeblikket, og han har scoret et hav af mål på klubbens ungdomsårgange. 

– Når jeg hører Ten Hag tale om denne idé, om, at han har en plan, at der er struktur og den nødvendige disciplin … er det noget, man kan se på holdet? Jeg kan ikke se det. Jeg har ikke set det i et stykke tid.

– Jeg forstår det ikke. Vi var bagud med 3-0, og vi har en ung fyr (Wheatley, red.) på bænken, som har scoret tonsvis af mål for ungdomsholdene. Vi var nede med 3-0. Hvorfor bragte vi ikke ham i spil?

– Han tager Zirkzee ud, tager angriberen ud. Hvorfor ikke give ham 10 minutter. Hvad hvis han scorede, hvad ville det gøre for de næste to måneder for holdet? For ham?

– Det ville give ham en anden mulighed som manager, hvorfor så ikke forsøge det?

Schmeichel blev desuden også spurgt, om han havde lyst til at beskrive Ten Hags spillestil.

– Jeg ved stadig ikke, hvordan den er, og en af de mest skuffende ting er formentlig, at vi har haft disse muligheder nu.

– Han kommer ind, Erik, med et rigtig godt omdømme. Han får lov til at bruge en masse penge.

– Han henter Antony og Casemiro ind, som ændrer hele klubben. Strukturen af klubben ændres på grund af disse signings. Jeg tænker, at en del af årsagen til, at salget skete, var, fordi de var nødt til at finansiere de to spillere. Så fra det øjeblik af, ændrede billedet i klubben sig.

– Så henter man nogle ind, der kan styre klubben, og der har været muligheder for at foretage disse ændringer. Der har været mulighed for at lave nogle statements og sige, at vi har nogle standarder, og vi vil ikke tolerere, at de er under det niveau.

Læs også: Ekspert udpeger: Den bedste signing i Premier League nogensinde

– Da vi tabte mod Crystal Palace i slutningen af sidste sæson, da den kamp blev tabt, var muligheden for at sige, at dette ville vi ikke tolerere, siger Schmeichel til Premier League Productions ifølge Football365.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce