Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udløb i 2025: Nu bryder Van Dijk tavsheden

Af Emil Plovgaard
09.09.2024 Kl. 10:19

Siden han skiftede til Liverpool fra Southampton i 2018, har Virgil van Dijk været en sand klippe i forsvaret for The Reds.

Han har etableret sig selv som en af de bedste i sin årgang.

Læs også: Dansk landsholdsspiller meget glad for Liverpool

Den hollandske forsvarskrumtap har efterhånden rundet de 33 år. Tillige er han gået ind i det sidste år af sin kontrakt med klubben fra Beatlesbyen.

Lørdag slog Holland i Nations League Bosnien med 5-2, og her var det Van Dijk, der havde anførerbindet rundt om sin arm.

Efter kampen udtalte han sig om sine planer for fremtiden.

– På begge hold er jeg stadig Virgil van Dijk – den store leder! Og jeg ønsker helt bestemt at være det i de næste to år. Jeg er et menneske, og jeg har også følelser. Man begynder at tænke på alle mulige ting. Især efter en kamp, hvor vi ryger ud til England i sidste minut.

– Jeg kan også forstå, at jeg var uklar i forhold til, hvordan jeg stod i alt dette, fordi efter kampen var jeg så skuffet og fuld af følelser. 

– Det kom måske frem, som om, jeg havde spillet min sidste landskamp. Jeg havde min tvivl den aften, og det antydede jeg også.

– Det var meget godt, at jeg tog på ferie dagen efter, hvor jeg var i stand til at tilbringe tid med mine børn og min familie, som er det vigtigste i mit liv. Jeg var i stand til at dele det, og hurtigt faldt tingene til ro, siger van Dijk ifølge Liverpool Echo.

Læs også: Liverpool vil have Citys yndlingsspiller

Ifølge mediet Football Insider ønsker Liverpool ikke at lade 33-årige van Dijk gå på en fri transfer, og man har derfor tænkt sig at tilbyde ham en forlængelse.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce