Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afslører: Derfor faldt Osimhen-skifte til jorden

Af Emil Plovgaard
09.09.2024 Kl. 12:41

En af de største historier i det netop overståede transfervindue var dén om Victor Osimhen.

Det var tydeligt, at nigerianeren jagtede et skifte væk fra Napoli.

Læs også: Boehlys vilde plan for Chelsea afsløret

Imidlertid udspillede tingene sig ikke helt som forventet, og det forholder sig nu således, at han for den resterende del af indeværende sæson er lejet ud til tyrkiske Galatasaray. Et skifte, de færreste havde forestillet sig for bare to uger siden.

En af de klubber, der var ude efter Osimhen, var den engelske storklub Chelsea, som til det sidste jagtede en aftale med nigerianeren.

Nu kan den tidligere Chelsea-stjerne John Obi Mikel afsløre nye, interessante detaljer i forhold til, hvor tæt, parterne var på en aftale.

– Jeg ved, hvad Victor ønskede; jeg ved, hvad klubben tilbød ham; jeg ved, hvad det nåede til.

– Parterne kom endelig frem til et kompromis, begge parter var nødt til at indgå et kompromis. 

– Det var blot nogle små ting her og der; papirarbejde, lægetjek og nogle andre ting, vi ikke kunne nå at få i stand, og vi havde ikke megen tid.

– Begge parter forsøgte virkelig at få en aftale på plads, og det vil jeg gerne Chelsea for, for jeg kan se deres ambitioner med, hvor de gerne vil føre klubben hen og også på Victors side; hvor meget, han virkelig ville til klubben.

– Han var skuffet over, at det ikke skete. Jeg talte med ham, da transfervinduet lukkede. Jeg ringede til ham. Vi talte i 20 minutter.

Læs også: Top 10: Premier Leagues største talenter

– Jeg sagde: ‘Hør her. Jeg vil altid være her for dig. Du er nødt til at plante begge fødder på jorden, fortsætte med at arbejde hårdt, blive ved med at træne. Jeg ved, at det ikke er den bedste situation lige nu, men jeg ved, at du er stærk’, siger Obi Mikel i podcasten The Obi One.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce