- Klopp vender tilbage i 2025
57-årige Jürgen Klopp forlod tidligere på året Liverpool efter ni succesfulde år på Anfield.
Det blev til syv betydningsfulde trofæer i løbet af perioden.
Læs også: Tre Big Six-klubber lurer på Leverkusen-stjerne
Han førte blandt andet Merseysideklubben frem til triumf i Premier League og Champions League, og derfor vil hans navn blive husket i lang tid fremover i Beatlesbyen.
Livet som Premier League-manager er intensivt, og derfor har han brug for at hvile sig, lød det tilbage i januar, da han offentliggjorde sit stop.
Klopp har ikke været i offentlighedens søgelys mange gange siden maj, men han har dog holdt flere møder om et nyt job.
Ifølge den tyske fodboldvært Marcel Reif, vender Klopp tilbage til trænergerningen i 2025, og det kan ikke udelukkes, at han overtager et job i Premier League.
– Han er ikke den type person, der tilbringer de næste mange år på Mallorca, hvor han tænker på, hvad der giver mening og ikke giver mening her i verden.
– Jeg tror stadig, der er for meget træner tilbage i ham. Jeg vil vædde på, at han kommer til at være træner inden for den nærmeste fremtid. Han vender tilbage i 2025, lyder det fra Reif i Bilds football talk show.
Reif blev spurgt ind til, hvilke klubber, Klopp kunne overtage.
Læs også: Ny melding: Musiala i forhandlinger
– Noget i udlandet! Han kan også træne i Premier League, lød svaret.I weekenden vendte Klopp retur til Borussia Dortmund, hvor han stod i spidsen for et af holdene til Lukasz Piszczek og Jakub Blaczykowskis afskedskamp.