Journalist: To storklubber udfordrer City for De Bruyne-afløser
Manchester City øjner Xavi Simons som erstatning for Kevin De Bruyne.
Mestrene får dog konkurrence fra Liverpool og Bayern München. Det fortæller BILD-journalisten Christian Falk.
City forventer at skulle finde en afløser for De Bruyne, når belgierens kontrakt løber ud i sommeren 2025. Han har tidligere været rygtet til Saudi Arabien, men skiftet skete ikke i sommer.
Det bliver dog næppe nemt at hente Simons, der i månedsvis har været rygtet til et utal af storklubber. Også Manchester United og Arsenal har tidligere været sat i forbindelse med hollænderen, imens RB Leipzig, hvor han pt. spiller, gerne vil købe ham.
Den offensive midtbanespiller leverede 10 mål og 15 assists på lån hos RB Leipzig i den seneste Bundesliga-sæson. Trods et flot EM valgte den 21-årige at tage endnu en sæson hos tyskerne. Han ejes af PSG.
Simons siges at koste omkring 600 millioner kroner. Han har endnu tre år på sin aftale i Paris.