Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Manchester United: ‘Værste hold i historien’

Af Emil Plovgaard
16.09.2024 Kl. 16:27

Manchester United-legenden Dwight Yorke er ikke begejstret, når han kaster et blik på klubbens nuværende kvalitet.

Det er det værste hold i klubbens Premier League-historie, mener Yorke.

Læs også: Fire kampe inde i sæsonen: United klar med ny kontrakt til komet

United har fået en blandet begyndelse på denne sæson med to sejre og to nederlag. Det efterlader klubben på en placering som nummer 10 i tabellen.

Det er to pladser under dén placering, man opnåede i den forgangne Premier League-sæson, som var den værste placering siden 1990.

Det er Erik ten Hags tredje sæson i klubben, og ifølge Yorke har der været meget få fremskridt i forhold til at være titelbejlere inden for den nærmeste fremtid.

Faktisk har det modsatte snarere været tilfældet, da klubben befinder sig i sin værste tilstand nogensinde.

– Vi er en million kilometer fra at kunne vinde Premier League. Når vi taler om den nuværende manager, så var det en person, der blev hentet ind for at tage os fremad, og vi tænkte efter den første sæson, at han var den rette mand til jobbet.

– Det, som er sket, ja, vi har vundet FA Cuppen, men i forhold til spillestilen, hvor vi slutter, hvor mange mål indkasseret, det er værste i vores historie, siden Premier League begyndte i 1992, siger Yorke til beIN Sports.

Manchester United og Ten Hag fik opløftning med bundproppen fra Southampton med weekendens 3-0-sejr.

Ikke desto mindre forstummer snakken om en fyring af den hollandske cheftræner ikke foreløbigt.

Læs også: 16 år hos United: Nu kan han skifte til Liverpool

Inden FA Cup-triumfen tidligere på året, var hans fremtid et varmt debatemne, men klubbens nye medejer, Sir Jim Ratcliffe og hans INEOS-gruppe besluttede sig i stedet for at forlænge med Ten Hag efter en grundig gennemgang af sæsonen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce