Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

688 millioner: Big Six-klub med stort bud på Florian Wirtz

Af Emil Plovgaard
16.09.2024 Kl. 19:13

Florian Wirtz var en af de mest eftertragtede spillere i løbet af det netop overståede transfervindue denne sommer.

Offensivstjernen havde netop afsluttet en sæson med Bayer Leverkusen, der havde vundet guld i både pokalen og ligaen.

Læs også: Manchester United i krig med Luka Modric

Selvom Florian Wirtz var på blokken hos mange klubber denne sommer, endte det altså med, at han blev hos Xabi Alonsos mandskab.

Tidligere i 2024 var Liverpool angiveligt ude efter Florian Wirtz. Interessen blev så konkret, at man afgav et bud på 688 millioner kroner, skriver den spanske udgave af Deutsche Welle.

Også Bayern München forsøgte at hente Florian Wirtz, der dog valgte at blive hos de forsvarende tyske mestre.

Liverpool har fået en god start på sæsonen, selvom det lørdag blev til et nederlag på 1-0 til Nottingham Forest, der tog sin første sejr på Anfield i mere end fem årtier.

I de første fire kampe af Premier League-sæsonen, hvor klubben har vundet tre gange, har Arne Slot kun benyttet sig af spillere, som også var til rådighed for Jürgen Klopp.

Nyindkøbet Federico Chiesa har således ikke været i aktion endnu, og han var heller ikke en del af lørdagens trup.

21-årige Wirtz træder nu ind i en spændende del af sin karriere, hvor han skal fortsætte med at leve op til forventningerne.

Spørgsmålet er, hvor længe, han er i stand til at blive hos sin nuværende arbejdsgiver og ikke lader sig friste af lukrative tilbud andetsteds.

Wirtz var direkte involveret i 38 mål i den forgangne sæson, og i denne sæson er det blevet til tre mål i lige så mange ligakampe.

Læs også: Haaland kræver exit: Tre gigantklubber lurer

Den rolle, som Wirtz besidder, lige bag angriberen, er i øjeblikket tiltænkt Dominik Szoboszlai.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce