Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag sender brutal advarsel til Antony

Af Emil Plovgaard
16.09.2024 Kl. 19:35

Erik ten Hag har fortalt Antony, at han er nødt til at gøre sig fortjent til at spille.

Den brasilianske kantspiller har blot spillet en enkelt kamp for De Røde Djævle i indeværende sæson, da han blev skiftet ind i det 89. minut mod Brighton.

Læs også: Manchester United tilbød fireårig kontrakt til fransk stjerne

Han håber, at han kan få sin første kamp fra start, når klubben tirsdag møder Barnsley i Carabao Cuppens tredje runde.

– I morgen får I at se, hvordan startopstillingen vil blive, lød det ifølge Daily Mail tidligere mandag fra Ten Hag, som har foretrukket Marcus Rashford, Amad Diallo og Alejandro Garnacho på kanterne i sæsonens første fem kampe.

– Vi træner hver dag, og spillerne skal gøre sig fortjent til at spille. Når spillerne gør de rigtige ting til træning og attituden er god, og når de viser den præstation til træning, så optjener de retten til at spille, lyder det videre fra hollænderen.

Ten Hag vandt Carabao Cuppen i sin første sæson i klubben, og trofæet nedprioriteres ikke, bare fordi der er kommet nye ejere til, forsikrer han.

– Jeg vil ikke sige, at det er ubetydeligt. FA Cuppen og Carabao Cuppen er begge væsentlige. Jeg kan se opmærksomheden fra alle hold, alle ejere og alle managere.

– Når de vinder trofæer, som i Liverpool sidste år, og alle klubberne kæmper om det samme. I fodbold vil man vinde trofæer, det er vigtigt. Man har fem muligheder, og vores mål er at vinde så mange kampe som muligt, forsikrer Ten Hag.

Læs også: Revser Manchester United: ‘Værste hold i historien’

24-årige Antony har haft en svær tid både på og uden for banen, siden han skiftede fra Ajax i sommeren 2022.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce