Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jorginho afslører Arsenals plan for at stoppe Haaland

Af Morten Bruun Jørgensen
17.09.2024 Kl. 18:13

Hvordan stopper man Erling Haaland?

Det er der ikke nogen klubber i Premier League, der har haft svaret på indtil videre denne sæson. For efter de første runder har han lavet historiske ni mål.

Næste modstander, der skal forsøge at stoppe Haaland i den engelske række, er Arsenal. I weekenden mødes The Gunners og Manchester City således til et tidligt favoritmøde.

Læs også: Spillerstrejke er tæt på, siger City-stjerne

Forud for den kamp har midtbanespilleren Jorginho sat ord på, hvordan han mener, at det er muligt at stikke en kæp i hjulet for den norske stjerneangriber.

– Erling scorer igen. Det begynder at få os til at grine. Vi ser det, fordi vi ser alle kampe, og vi elsker fodbold. Vi elsker Premier League, så vi ser alle kampe, siger Jorginho ifølge The Mirror

– Vi ser dem også, og det er normalt. Det kommer ikke ind i vores hoveder. Vi skal fokusere på os selv og, og det forsøger vi at gøre. 

– Vi skal blive ved med at tror på, hvad vi gør, og så skal vi forsøge at blive endnu bedre. Jeg synes, vi er på rette vej, og vi skal bare fortsætte. 

– Når man sætter holdet først, er det, at gode ting kan opstå.  

Arsenal er også med afstand den klub i Premier League, der har holdt modstanderen fra at score flest gange i 2024.

Hele 14 gange har The Gunners holdt rent bur i år, og det er især defensiven, som Mikel Arteta har fået til at fungere.

Hvorvidt han også kan få stoppet Erling Haaland må tiden vise.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce