Eriksen afslører alt
Der har været mange skriverier og spekulationer om Christian Eriksen henover sommerens transfervindue.
Faktum er dog, at danskeren stadig er i Manchester United, hvor han tirsdag scorede to mål i en historisk sejr.
Læs også: Engelske medier hylder Eriksen
Efterfølgende afslørede Eriksen også alt, hvad der er sket i løbet af sommeren. Han kunne blandt andet fortælle, at han end ikke har overvejet at forlade klubben.
– Jeg har det rigtig godt i United. Hvis de fortalte mig, at jeg skulle smutte, ville jeg gøre det, men det hørte jeg ikke, fortæller Eriksen ifølge Chris Wheeler.
Der var blandt andet rygter om et skifte til Ajax, Anderlecht og flere tyrkiske storklubber.
– Jeg er også en mand, der kan lide at være et sted, hvor min familie føler sig tilpas, og hvor jeg kan drage fordel af det og spille. Det vil altid være mit mål.
– Det er svært at spørge manageren i opstarten, hvor mange minutter jeg kommer til at få. Der blev ikke talt om det.
– Det handlede bare om at have snuden i sporet, træne hårdt og fokusere på hver kamp.
Se Eriksen score to gange på minutter
Til sommer har den danske midtbanespiller kontraktudløb med Manchester United, og det forholder han sig også til.
– Der er ét år tilbage, så mit fokus er på i år. Jeg skal give den alt, og så må jeg se, hvad der sker, siger Eriksen.