Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City skuffer i chancefattig affære

Af Emil Plovgaard
18.09.2024 Kl. 22:52

Manchester City skød onsdag aften sin Champions League-kampagne i gang.

Det var en gentagelse af finalen i juni 2023, da Inter kom på besøg på Etihad Stadium.

Læs også: Han skifter til Manchester City til januar

Opgøret endte 0-0 i en chancefattig affære, hvor der ikke var ret mange afslutninger, der fandt vej til målrammen.

Første halvleg endte uden mål, men bød til gengæld på et skadeschok for The Cityzens, som i weekenden møder Arsenal i en storkamp i Premier League.

Noget chancehav var der ikke tale om, men i slutningen af kampen åbnede opgøret sig gradvist op, og City fik sendt et par afslutninger af sted mod målrammen.

I kampens sidste kvarter tilfaldt en stor chance den tidligere Arsenal-stjerne Henrikh Mkhitaryan, men han kunne ikke holde sit forsøg nede, og skuddet endte et godt stykke over mål.

Også Josko Gvardiol havde et forsøg inden for målrammen i kampens afsluttende fase, men schweiziske Yann Sommer i Inter-buret afværgede forsøget.

City ønskede mere dominans på bolden, og det førte til sporadiske kontrastød fra de italienske gæster, der dog ikke formåede at omsætte sine muligheder.

Ilkay Gündogan fik i dommerens tillægstid en kæmpemæssig mulighed, men tyskeren stangede den ikke i nettet.

Læs også: Eksperter ikke i tvivl: De vinder Champions League

Sådan endte de øvrige Champions League-kampe onsdag:

Bologna 0 – 0 Shakhtar

Sparta Prag 3 – 0 RB Salzburg

Celtic 5 – 1 Slovan Bratislava

Club Brügge 0 – 3 Dortmund

PSG 1 – 0 Girona

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce