Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk succestræner nævner Liverpool efter triumf

Af Mikkel Wittorff Hollmann
19.09.2024 Kl. 07:09

De danske trænere nyder stor succes i Europa.

Denne sommer har endnu en træner sat sig i cheftrænerstolen i en stor europæisk klub.

Læs også: Guardiola melder stjerne tvivlsom til Arsenal-brag

Den tidligere AaB-træner Lars Friis har nemlig overtaget Brian Priskes job som cheftræner for traditionsklubben Sparta Prag.

Onsdag aften stod Friis så i spidsen for sit mandskab i Champions League, og det gik rigtig, rigtig godt for danskeren.

Hans hold vandt nemlig med hele 3-0 på hjemmebane over RB Salzburg.

I RB Salzburg spiller i øvrigt en dansk angriber, som Manchester United angiveligt holder et vågent øje med.

En flot start i det fineste selskab for Lars Friis, der havde en særlig pointe omkring Liverpool på det efterfølgende pressemøde.

– Da vi mødte Liverpool lærte vi en lektie.

– Vi er stadig en klub og et hold, der gerne vil spille fremadrettet, presse højt og gøre vores ting med intensitet. Men jeg må også sige, at vi skal ikke være naive, når vi møder de bedste hold i verden, sagde Friis efter kampen på det officielle pressemøde ifølge sport.cz.

Lars Friis henviser med sin kommentar til Sparta Prags møder med Liverpool den forgangne sæson i Europa League.

Læs også: Tomlen ned: Stor profil afviste Arsenal

Her tabte holdet med henholdsvis 5-1 og 6-1 i de to opgør. Dengang var det Brian Priske, der var cheftræner, mens Lars Friis var assistent.

Siden rejste Priske til Feyenoord – her overtog han trænersædet efter Arne Slot, der kort forinden var skiftet til netop Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce