Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem stjerner på blokken: Chelsea vil erstatte anfører

Af Emil Plovgaard
19.09.2024 Kl. 20:06

Chelsea har angiveligt kreeret en ønskeliste på fem spillere som følge af skadesbekymringer over klubbens nuværende anfører, Reece James.

James har endnu ikke været i aktion for The Blues i indeværende sæson.

Læs også: Mudryk vil væk: Storklubber er interesserede

I den forgangne Premier League-sæson blev det blot til 10 kampe, og lige så snart han var tilbage efter en skade, blev han ramt af en ny.

Derfor ønsker klubben nu at hente en ny højre back, skriver mediet TBR Football.

Derfor har man også fem spillere på ønskelisten. Her figurerer navne som Freiburgs Kiliann Sildillia, Fiorentinas Michael Kayode og Sporting CPs Geovanny Quenda.

Men også store navne som Jules Koundé og Jeremie Frimpong fra henholdsvis FC Barcelona og Bayer Leverkusen er at finde på ønskelisten.

I sommeren 2022 var Chelsea efter sigende tæt på at hente netop Koundé.

Men en uge senere, efter at en aftale rygtedes færdig, skiftede han i stedet til FC Barcelona.

Af og til er han dog dukket op på klubbens radar, og det er derfor ikke nogen overraskelse, at klubben atter sættes i forbindelse med spilleren.

Læs også: Premier League-stjerner kan nægte at spille VM

Også Manchester United var efter sigende ude efter Koundé, inden man hentede Noussair Mazraoui i Bayern München.

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce