Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Haalands hemmelighed afsløret

Af Morten Bruun Jørgensen
21.09.2024 Kl. 09:43

Erling Haaland har stået for den bedste sæsonstart nogensinde i Premier League hvad angår scorede mål. 

Ni scoringer i fire runder er facit for den norske stjernespiller, men hvad er hemmeligheden bag hans enorme succes? Det har The Telegraph nu afsløret. 

Læs også: Raser over historie om Alexander-Arnold

I modsætning til mange andre topspillere tilbragte Erling Haaland ikke sommeren med at spille fodbold. Norge var ikke kvalificeret til EM-slutrunden, og det drog han fordel af. 

Haaland fik nemlig masser af tid til at hvile kroppen og lade op til 2024/25-sæsonen på bedst mulig vis. 

Bag nordmanden succes ligger der imidlertid også flere hemmeligheder end den åbenlyse med mere hvile. 

En del af Haalands daglige rutine er nemlig også, at han får masser af sollys, drikker filtreret vand og står barfodet på jorden. Det sidstnævnte mener Haaland er med til at fjerne negative elektroner. 

Derudover går han ekstremt meget op i sin kost og søvn, og så dyrker han yoga, mens han også gør en dyd ud af at meditere. 

Tidligere på sæsonen satte Pep Guardiola også ord på, at han i denne sæson ser en anden udgave af Haaland. 

– Han bliver 20-30 minutter efter træning for at selvtræne. I sidste sæson skete det ikke én gang, fordi han ikke havde det godt. Han var træt og havde skavanker. 

I løbet af sommeren havde han i alt 36 fridage, hvilket er det længste, han nogensinde har haft i sin professionelle karriere. 

Her tog han til Marbella, hvor han har en kæmpe villa. Senere tilbragte han også tid under varme himmelstrøg i Cannes og Napoli. Haaland nåede sågar også at tilbringe en del af sommeren hjemme i Norge. 

Nu venter en ekstrem lang sæson også for angriberen. Den kan potentielt vare frem til den 13. juli, hvor der spilles finale i VM for klubhold.  

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce