Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Arsenal-duo kan blive historiske

Af Morten Bruun Jørgensen
20.09.2024 Kl. 12:39

William Saliba og Gabriel Magalhães. 

Det er en stopperduo, som de seneste sæsoner har høstet enorme roser i Premier League-sammenhæng for deres præstationer for Arsenal. 

Læs også: Superstjerne kommer til Anfield

Saliba og Magalhães regnes lige nu blandt de bedste makkerpar i det centrale forsvar i ligaen, men der er potentiale for meget mere. 

Det mener Jamie Carragher i hvert fald. Han ser nemlig for sig, at franskmanden og brasilianeren med tiden kan regnes som en af de bedste stopperduoer nogensinde. 

– Hvis de bliver sammen, vil vi på et tidspunkt nævne Saliba og Gabriel i samme åndedrag som de to bedste makkerpar i min generation: Chelseas John Terry og Ricardo Carvalho og Manchester Uniteds Rio Ferdinand og Nemanja Vidic, skriver Carragher i en klumme for The Telegraph

Carragher mener dog, at Arsenal er nødt til at vinde et stort trofæ, inden det kan blive en realitet. 

– Arsenal skal vinde Premier League eller Champions League, hvis duoen skal etablere sig i den Hall of Fame. Men de tager gigantiske skridt, og de er den største grund til, at Mikel Artetas mandskab kan rejse til Manchester City med selvtillid denne weekend. 

Indtil videre har Saliba og Magalhães spillet 65 kampe sammen i Premier League, hvor de i 48 procent af kampene har forhindret modstanderne i at score. 

I sidste sæson havde Arsenal den bedste defensiv i Premier League, og i 2024 har klubben holdt buret rent 14 gange i ligasammenhæng. 

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce