Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Arsenal klar til at kapre Liverpools drømmetransfer

Af Emil Plovgaard
20.09.2024 Kl. 14:24

Det er næsten så sikkert som amen i kirken, at Thomas Partey ved udgangen af denne sæson forlader Arsenal.

Sådan skriver transferjournalisten Rudy Galetti.

Læs også: Nu bliver det endnu dyrere at se Premier League

Den ghanesiske landsholdsspiller er gået ind i de sidste 10 måneder af sin kontrakt med The Gunners, og det ventes ikke, at han tilbydes et tilbud om forlængelse.

Både Fenerbahce og Galatasaray samt klubber i Saudi-Arabien ønsker at tilknytte erfarne Partey på en fri transfer næste sommer.

Arsenals sportsdirektør, Edu Gaspar, er allerede begyndt at kigge sig om på markedet efter en potentiel afløser for Partey.

I sommerens løb blev Youssouf Fofana udpeget som det næste transfermål, men han valgte i stedet at skifte til AC Milan i løbet af det netop overståede transfervindue.

Klubben var i en overgang også interesseret i den indtil for nylig klubløse Adrien Rabiot, men valgte at springe fra som følge af hans høje lønkrav.

Arsenal lurer også på Real Sociedads Martin Zubimendi, som denne sommer blev sat i forbindelse med et skifte til Liverpool.

Zubimendi fortryder nu angiveligt at have afvist Liverpool som følge af Sociedads dårlige start på denne sæson.

448 millioner kroner er, hvad der skal til, hvis Zubimendi skal forlade San Sebastian. Det er nemlig et beløb, der er lig med hans frikøbsklausul, og som Liverpool angiveligt indvilligede i at betale denne sommer.

Læs også: Helt vildt: United overgår Liverpool

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce