Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferdrama: Tre Premier League-giganter jagter Xavi Simons

Af Emil Plovgaard
20.09.2024 Kl. 15:13

Der er en stor sandsynlighed for, at Xavi Simons forlader Paris Saint-Germain i sommeren 2025.

Sådan lyder det nu fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Læs også: 11 år efter United-exit: Sir Alex Ferguson med interessant afsløring

Og Manchester United kan være på vej til at gøre et stort transferkup.

Det er ikke ofte det sker, at De Røde Djævle kan smyge sig foran de direkte konkurrenter, når det kommer til store transferemner.

I løbet af det netop overståede transfervindue lykkedes det dog klubben at slå både Liverpool og Real Madrid, da man hentede Leny Yoro.

Derfor er der muligvis opbygget en vis form for selvsikkerhed hos rekrutteringsstaben hos De Røde Djævle.

Manchester City har ifølge mediet Football Insider kastet blikket på hollandske Xavi Simons, der er tilknyttet Paris Saint-Germain.

Men ifølge Bilds fodboldredaktør, Christian Falk, er Xavi Simons også interessant for Manchester United og Liverpool.

– Xavi Simons har også de samme klubber, som viser interesse for ham. Liverpool har en træner, der kan tale samme sprog. Der er også en hollandsk træner i Manchester United. Så det er lig med store chancer for begge klubber.

– United og Liverpool har historisk set været interesseret i spilleren, men Manchester City er også med i kampen, og han ville passe perfekt til Pep Guardiolas system.

– Det er endnu mere sandsynligt, at han skifter til Premier League end Wirtz (Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen, red.). Sammen med Musiala, kan der være tre transferjuveler på markedet næste år, siger Bild ifølge Caught Offside.

Transferjournalisten Fabrizio Romano frembringer samme oplysninger i et andet interview.

– En af de spillere, der var på radaren rundt om i Europa denne sommer, var Xavi Simons. Han har altid været i medierne, og der har altid været rygter.

– Jeg har altid sagt, at det blev Leipzig denne sommer, for de pressede på, og i sidste ende valgte spilleren at fortsætte i Tyskland, og dermed gav han også Leipzig mulighed for at vinde titler.

– I sommeren 2025 vender han formelt set retur til PSG, men husk på dette; forventningen er, at Xavi Simons vil prøve noget andet.

– Det er rene gisninger i øjeblikket, idet ingen klub planlægger noget for ham, men topklubberne vil helt sikkert følge hans udvikling hos Leipzig.

– Jeg er sikker på, at der er en god chance for, at Xavi forlader PSG på en permanent transfer i 2025, men Liverpool eller en anden klub har ikke nogen aftale på plads endnu, siger Romano til Caught Offside.

Læs også: Mason Greenwood på vej mod vildt skifte?

I denne sæson er den hollandske landsholdsspiller noteret for to målinvolveringer i de første fem kampe for RB Leipzig.

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce