Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alarmklokkerne ringer: Fyring på vej i Premier League

Af Emil Plovgaard
20.09.2024 Kl. 18:54

Alarmklokkerne ringer hos Premier League-oprykkerne fra Southampton, der pønser på at udskifte klubbens nuværende manager, Russell Martin.

Således skriver mediet Football Insider.

Læs også: Big Six-klub bekræfter: Var ude efter Ivan Toney

Bestyrelsen i den sydengelske klub er begyndt at stille spørgsmålstegn ved Martins spillestil, hvor store fejl har kostet dyrt i kampen om ellers tiltrængte point.

The Saints har tabt fire ud af fire kampe i denne Premier League-sæson, og man er kun over Everton i tabellen på grund af en bedre målforskel.

Nu har man udset sig Blackburn-manager, den 44-årige John Eustace, som en mulig afløser for Martin.

Han har oparbejdet sig et godt ry i The Championship efter fornemme præstationer for både Birmingham og Blackburn.

Den engelske manager snuppede en sjetteplads med Birmingham, inden han blev fyret for at gøre plads til Wayne Rooney. Det førte dog til, at klubben rykkede ned i League One.

Blackburn er en af de tre klubber, der stadig er ubesejret i Englands næstbedste række, og lige nu indtager man en tredjeplads efter fem kampe.

Næste gang venter et lokalopgør mod rivalerne fra Preston, der spilles nu på søndag.

Læs også: Manchester United flirter med Ten Hag-afløser

Derudover venter der et vigtigt opgør for Southampton, som møder en anden oprykker i form af Ipswich.

Southampton gik videre mod Everton i midtugen i Carabao Cuppen efter en straffesparkskonkurrence, og klubben håber at kunne ride videre på bølgen.

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce