Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort Rashford-problem bekræftet

Af Morten Bruun Jørgensen
21.09.2024 Kl. 11:39

Marcus Rashford var ikke professionel nok i sidste sæson. 

Så klar var beskeden, som Erik ten Hag leverede på fredagens pressemøde ifølge The Telegraph

Det er velkendt, at den engelske kantspiller havde sine udfordringer i sidste sæson, hvor han også blot scorede otte gange. 

Forventede startopstillinger: Crystal Palace – Manchester United

I løbet af sæsonen var han blevet set på en natklub få timer efter et nederlag, og han rejste også til Belfast på et tidspunkt, hvor han meldte afbud til en træning. 

Nu har Rashford dog leveret en attitudeændring, mener Erik ten Hag. 

– Jeg tror, at han vidste det hele tiden. Når din livsstil ikke er rigtig, kan du ikke præstere, sagde ten Hag på fredagens pressemøde. 

– Man rammer ikke niveau, når man ikke har et godt og disciplineret liv uden for træningsbanen. 

Læs også: Oddset styrtdykker: Han bliver landstræner

– Måske havde han brug for noget hjælp. I sidste ende skal han selv gøre det. Han har fået styr på sit liv, sin attitude til træning og kamp. 

– Når han har styr på professionalismen, vil han præstere, fordi han er en verdensklassespiller. 

I denne sæson har den 26-årige englænder indtil videre leveret tre mål og en assist i seks kampe. 

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce