Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund bliver hyldet

Af Mikkel Wittorff Hollmann
22.09.2024 Kl. 09:35

Rasmus Højlund gjorde comeback, da Manchester United lørdag aften spillede 0-0 med Crystal Palace.

Angriberen kom på banen efter 76 minutters spil, og det var hans første optræden i denne sæson.

Gårsdagens hovedperson var Manchester Uniteds Andre Onana, der midt i anden halvleg diskede op med en helt vildt redning. En redning, du kan se her.

Læs også: Ekspert skamroser Manchester United

Det var dog ikke kun det, Onana skulle forholde sig til efter kampen. Også Rasmus Højlunds comeback blev kommenteret af United-keeperen, og det var ganske tydeligt at høre, at Onana var begejstret for at have sin danske holdkammerat tilbage.

– Han (Rasmus Højlund, red.) er en nøglespiller for os, og vi er alle rigtig glade fordi han er tilbage. Og Malacia (Tyrell, red.) kom også tilbage forleden. Så det er vigtigt at have alle tilbage, og så vil træneren træffe beslutningen og vi vil være glade for det.

– Vi skal se denne fyr på banen, men jeg ved, at han vil score vigtige mål for os, sagde Onana til Sky Sports efter kampen med henvisning til Højlund.

Gårsdagens optræden er Rasmus Højlunds første i en betydende kamp siden Danmarks ottendelsfinale ved EM i juni.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce