Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Ingen vej uden om': Næste job for Klopp?

Af Emil Plovgaard
23.09.2024 Kl. 16:32

Sportsdirektør for det tyske fodboldforbund, Rudi Völler, bekræfter, at han ønsker at ansætte Jürgen Klopp i stillingen.

For tiden er Julian Nagelsmann landstræner for Tyskland, og han har ikke givet indikationer på, at han vil af med sin rolle.

Læs også: Genial plan: Tre Bundesliga-stjerner skal afløse Salah og Alexander-Arnold

Skulle Nagelsmann imidlertid forlader posten, fortæller den tyske angriberlegende Völler, at man ikke kan komme uden om Klopp.

– Jeg ved ikke engang, hvad Jürgen gerne vil.

– Hvis Julian Nagelsmann på et tidspunkt beslutter sig for, at han hellere vil være træner i en topklub igen, så er der ikke nogen vej uden om Jürgen Klopp, såfremt han ønsker jobbet, siger Völlerr til Das Aktuelle Sportstudio ifølge GOAL.

Efter næsten ni år i klubben, forlod Klopp ved udgangen af maj sin post som manager for Liverpool.

Siden har han nydt sin tid uden for fodboldverdenen, og det er planen, at han tager et års sabbat langt væk fra travlheden i en hektisk tid.

I sommerens løb har han været til Taylor Swift-koncert på Anfield, overværet de Paralympiske Lege i Paris og spillet massevis af padel, men det er ikke meget, offentligheden har set til ham.

Han vendte kortvarigt tilbage til trænergerningen, da han stod i spidsen for et af holdene, da legendeduoen i Borussia Dortmund, Lukasz Piszczek og Jakub Blaszczykowski takkede af.

Klopp var ansvarlig for Blaszczykowskis mandskab, mens Klopps assistent gennem længere tid, Peter Krawietz, var træner for hold Piszczek.

Læs også: Derfor er der ingen Champions League-kampe denne uge

I juli lød det, at tyskeren havde afvist et jobtilbud.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce