Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Haaland: ‘Idiot’

Af Emil Plovgaard
23.09.2024 Kl. 18:55

Der var jubel at spore hos Erling Haaland og Manchester City, da klubben i de døende minutter udlignede til 2-2 mod Arsenal.

Mikel Artetas mandskab brugte det meste af anden halvleg på egen banehalvdel, da Leandro Trossard var blevet smidt ud kort før pausen.

Læs også: Afgørelse i City-sag nærmer sig

City havde dog problemer med at nedbryde Arsenal-defensiven, men det lykkedes kort før slutfløjt, hvor John Stones kunne udligne.

Som en del af jublen, besluttede Erling Haaland sig på underlig vis for at smide bolden i nakken på Gabriel Magalhaes.

Arsenal-legenden Ian Wright langer ud efter den norske landsholdsstjerne, der også var involveret i et sammenstød med Arsenal-debutanten Myles Lewis-Skelly.

Haaland slipper dog for straf, men Wright kalder alligevel nordmanden for en idiot.

– Det, som virkelig får mit pis i kog, er Haalands idiotiske træk.

– At kaste en bold i nakken på Gabi, når han ikke kigger. Når Gabis ryg er vendt mod ham. Det er sådan noget, en idiot gør. 

– Det er en god forsvarer-mod-angriber-duel for de næste mange år. Jeg elsker at se de to spille, og så laver man sådan et idiotisk træk som det der?

– Det har bragt mit pis i kog mere end noget andet. Jeg troede, at du (Haaland, red.) var bedre end det her, min bror, siger Wright i en video på sin Instagram-profil.

Læs også: Så længe kan Rodri være ude

Begge klubber skal i aktion i Carabao Cuppen i midtugen. Manchester City skal møde Watford, mens der for Arsenal gælder et opgør mod Bolton.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce