Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United bød 758 millioner på 16-årig

Af Emil Plovgaard
25.09.2024 Kl. 20:35

Manchester United bød 758 millioner kroner på Ansu Fati tilbage i 2020.

Det skriver det troværdige medie The Athletic.

Læs også: Raphaël Varane lander nyt job

Dengang blev 16-årige Fati anset som et af de mest lysende talenter i europæisk fodbold.

Da United ikke lykkedes i sin jagt på Jadon Sancho, der på det tidspunkt spillede for Borussia Dortmund, besluttede Ole Gunnar Solskjær sig for at gå all-in på Fati i stedet.

Spoler vi tiden fire år frem, er tingene dog ikke gået helt som håbet for Fati. Hans fremtid hænger i en tynd tråd, efter at han ikke formåede at imponere for Brighton i 2023/24-sæsonen.

Fati har endnu ikke fået et eneste minut for FC Barcelona i indeværende sæson.

I sin tid på den engelske sydkyst, blev det til blot fire mål i 30 kampe for The Seagulls for den i dag 21-årige Fati.

Nu er han vendt tilbage til Catalonien, og det er til en ny hverdag og til en anden cheftræner i form af Hansi Flick.

Lamine Yamals store gennembrud gør det imidlertid ikke nemmere for Fati at tiltvinge sig minutter på grønsværen.

Efter adskillige knæskader, har Fati heller ikke spillet en landskamp for Spanien siden 2023.

Han udtalte dog i 2023, at han er glad for at være tilbage på Camp Nou, og at han håber, der er større ting i vente.

– Min intention er at blive hos Barcelona, hvor jeg vil fortsætte, idet jeg er under kontrakt og meget glad.

Læs også: 559 millioner: Manchester United vil hente italiener

– Jeg ønsker at fortsætte min udvikling hos Barcelona. Det er der ikke tvivl om, lød det fra Fati.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce