Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se lodtrækningen: Storhold mødes i Carabao Cup

Af Mikkel Wittorff Hollmann
26.09.2024 Kl. 05:42

Sent onsdag aften blev der trukket lod til Carabao Cups fjerde runde. 

Det står klart, at der venter et kæmpeopgør i næste runde af cup-turneringen.

For rundens helt store opgør finder sted, når Tottenham brager sammen med Manchester City på hjemmebanen i London. 

Derudover venter der et danskeropgør, når Mads Hermansen og Leicester skal på besøg hos Christian Eriksen, Rasmus Højlund og Manchester United på Old Trafford. 

Læs også: United presser Ten Hag: Har to stjernemanagere klar som afløsere

Også Liverpool får Premier League-modstand. De møder Brighton på udebane. 

Arsenal slap dog på papiret lidt heldigere fra lodtrækningen. Mikel Artetas mandskab møder Championship-holdet Preston på udebane. 

Filip Jörgensen og Chelsea må vente lidt med at kende deres modstander. De skal således møde vinderen af AFC Wimbledon og Newcastle. De to hold mødes tirsdag aften. 

Her er alle opgørene i den kommende runde: 

Brentford – Sheffield Wednesday

Southampton – Stoke

Tottenham – Manchester City

AFC Wimbledon/Newcastle – Chelsea

Manchester United – Leicester

Brighton – Liverpool 

Preston – Arsenal

Aston Villa – Crystal Palace 

Kampene spilles i slutningen af oktober – mere konkret i uge 44.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce