Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte var nær: Han ville have scoret flere end Haaland

Af Christian Frese
27.09.2024 Kl. 19:40

Manchester United hentede Cristiano Ronaldo tilbage af én særlig grund:

For at forhindre portugiseren i at gøre skade på sin tidligere klub som rivalernes nye stjernespiller. Det fortæller Ole Gunnar Solskjær ved Oslo Business Forum ifølge Daily Mail.

– Han har historie med klubben, og han forlader Juventus, men vi kan ikke give ham til Manchester City, fordi han vil nok score flere mål, end Erling Haaland gør i øjeblikket Så jeg taler med Cristiano. Vi får ham til Manchester United.

I sommeren 2021 var City angiveligt interesserede i Ronaldo, som selv har fortalt, at Sir Alex Ferguson talte ham fra at skifte til mestrene. Et kontroversielt skifte var ellers tæt på.

I stedet vendte han hjem til den røde del af Manchester. Det blev til 24 kasser i den første sæson, hvor Solskjær blev fyret efter fire måneder. Men City blev mestre igen, og da Erik ten Hag så blev ansat i den følgende sæson, faldt tingene fra hinanden for portugiseren.

– Jeg tror, at det (Ronaldos ankomst, red.) påvirkede hele omklædningsrummet, dynamikken i omklædningsrummet. Måske andre spillere følte sig mindre vigtige, fordi det selvfølgelig var en af verdens superstjerner, der kom ind, lyder det fra nordmanden.

Ronaldos tid i United endte med et kontroversielt interview med Piers Morgan, hvor portugiseren blandt andet fortalte, at han følte sig presset ud af klubben, og at han ingen respekt for Ten Hag havde. Legenden fik halvandet år tilbage i Manchester, før han rejste til Al Nassr.

Flere mål end Haaland havde været noget af en præstation for den dengang 36-årige Ronaldo. Det tog blot Haaland 105 kampe at nå 100 mål for City.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce