Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold kan sende United-stjerne til Real Madrid

Af Mikkel Wittorff Hollmann
28.09.2024 Kl. 10:42

Trent Alexander-Arnolds kontrakt med Liverpool udløber efter denne sæson.

Det har naturligt fået flere til at spekulere i, om den stærke backs tid på Anfield kan være ved at rinde ud.

Kæmpeklubber er nævnt som mulige kommende destinationer for Trent Alexander-Arnold. Heriblandt Bayern München og Real Madrid – og særligt sidstnævnte ligger angiveligt lunt i svinget.

For Real Madrid er efter sigende meget opsatte på at kapre backen, der altså kan skifte kvit og frit efter sæsonen.

Læs også: Storklubber flokkes om tidligere United-spiller

Men skulle den plan mislykkes kan det gå ud over Manchester United.

For næste back-emne på Real Madrids liste løber rundt på Old Trafford.

Holdet fra Santiago Bernabeu har nemlig også Diogo Dalot på radaren, og den interesse bliver intensiveret betragteligt, hvis en Trent Alexander-Arnold-tilgang går i vasken. Det skriver Manchester Evening News.

Hvis Real Madrid skal hente Diogo Dalot bliver det dog ikke en gratis omgang. Dalot har nemlig fire år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, og skal derfor købes fri af sin kontrakt med De Røde Djævle.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce