Indlægget er forfattet af fodboldhistoriker og -forfatter Michael Kjærbøl

Når Bournemouth mandag tager imod Southampton på det intime Dean Court, så bliver det et intenst prestigeopgør mellem to næsten-naboer på den ”engelske Riviera”. 

Fans af Bournemouth opfatter Southampton som deres ærkerival, og den perception forstærkes nok af, at relationen mellem de to klubber igennem historien har været et udpræget store- og lillebrorforhold. 

AFC Bournemouth er den traditionelle lillebror. Når det kun er blevet til 34 indbyrdes opgør mellem de to rivaler gennem tiderne, så hænger det sammen med, at Bournemouth gennemgående har været lavere placeret i det engelske ligasystem. I 1950’erne blev det til en række indbyrdes kampe i 3. division, men siden avancerede Southampton, mens Bournemouth blev siddende i hængedyndet.

Fra stiftelsen i 1899 hed Bournemouth faktisk Boscombe. Klubben blev optaget i den professionelle liga efter første Verdenskrig, men navnet blev først ændret i begyndelsen af 1970’erne i forbindelse med en omstrukturering af klubben efter en periode med en havareret økonomi. Tilnavnet The Cherries kommer sandsynligvis – ganske logisk – fra klubbens traditionelle rød-hvid stribede spilledragt. Den blev udskiftet til den nuværende sort-rød stribede samtidig med navneændringen. Det var AC Milan der lagde inspiration til det fornyede kit.

Klublogoet forestiller en stiliseret fodboldspiller der header til en bold, og det skulle efter sigende være til ære for en af fortidens helte, kultspilleren Dickie Dowsett, der scorede en masse mål for Bournemouth – eller rettere Boscombe – i 60’erne.

Først i 1987 lykkedes det, for første gang nogensinde, for Bournemouth at avancere til 2. division. Det var under managerlegenden Harry Redknapp. Men The Cherries’ fremgang i de sidste par årtier er tæt knyttet til en anden manager, nemlig Eddie Howe.

Howe blev chef på Dean Court i 2008, og var på det tidspunkt (som 31-årig) den yngste manager i de professionelle ligaer. Han markerede sig hurtigt med en klart defineret ideologi; holdet skulle udvikles via et teknisk koncept med fokus på en boldbesiddende spillestil. Det gav et forbavsende og overraskende hurtigt afkast. På trods af, at klubben var i alvorlige økonomiske vanskeligheder lykkedes det at tilspille sig en oprykning til League One i 2010. Howe blev, ganske forståeligt, headhuntet til en lidt større adresse i Burnley FC, men i 2012 kom han tilbage til Bournemouth, og så gik det stærkt. I 2013 blev det til oprykning til the Championship, og minsandten om ikke Bournemouth forbløffede med endnu en opgradering i 2015 til selveste det forjættede land, Premier League.

Med placeringer som nummer 16, 9, 12 og 14 så sydkystens underdogs ud til at blive fast inventar i PL, endda med forfriskende optimistisk spil. Og nu krydsedes Bournemouths og Southamptons veje atter. I november 2015 sejrede ”storebror” med 2-0 i det første ligaopgør i den fornemste række nogensinde mellem de to klubber. Steven Davis og Graziano Pelle scorede de to mål. ”Lillebror” tog dog revanche nogle måneder senere med samme cifre. Steve Cook og Benik Afobe sikrede Bournemouth de vigtige points og prestigesejren. 

Bournemouth rykkede ned i 2020, og Eddie Howe takkede af efter 8 sæsoner. Han efterlod imidlertid så stærkt et fundament, at klubben atter var i stand til at rykke op i 2022. Her kom man skidt fra start med bl.a. et 9-0-nederlag mod Liverpool, men selvom Bournemouths kirsebær ikke er stenfri, og tilværelsen i PL ikke udelukkende har været en dans på roser, så har man hele tiden formået at lægge på, og søndagens lokalderby bliver med Iraolas mænd som forhåndsfavoritter.

”Storebror” må finde sig i den undertippedes rolle, og Southampton er jo også oprykkere. Klubben har i mange år levet lidt af en elevatortilværelse, så det er ikke noget nyt og uprøvet at fighte med næb og kløer for eksistensen. 

Southampton kaldes the Saints efter klubbens stiftere (1885) der var medlemmer af Saint Mary’s Young Men’s Association i byen. Den, i dag, danskejede klub, har kun en enkelt gang formået at vinde et stort trofæ.

Det var i 1976, hvor Southampton – som 2. divisionsklub – sensationelt satte Manchester United til vægs i FA Cup finalen med en 1-0-sejr.

Midt i 1980’erne havde Southampton en stærk periode under den legendariske manager Lawrie McMenemy. Den 2 meter høje chef hentede Kevin Keegan hjem til engelsk fodbold og skabte et slagkraftigt hold med mange rutinerede profiler. Det indbragte en 2. plads i ligaen i 1984.

Mange danske fodboldfans vil nok forbinde Southampton med dødboldspecialisten Matt Le Tissier, og i nyere tid med den spilintelligente James Ward-Prowse, men The Saints’ største spiller gennem tiderne finder vi lidt længere tilbage i historien. 

No Paine, no gain

Southamptons største spillerprofil og klubhelt gennem tiderne er Terence (Terry) Lionel Paine. Han var en forholdsvis lille, men uhyre pågående og energisk højre wing med en formidabel sparketeknik. Han kunne bruges på samtlige pladser på midtbanen eller i angrebet, og supporterne på The Dell elskede hans “alt eller intet” mentalitet.

Paine debuterede for The Saints helt tilbage i 1957 og opnåede 816 kampe Southampton, hvilket er suveræn klubrekord. Nummer to på den liste er Mick Channon med over 200 kampe færre…

Igennem årene servicerede Paine en række topforwards med massevis af præcise afleveringer, fx Martin Chivers, Ron Davies og nævnte Channon.

I 1963 fik Winchesterfødte Paine debut på det engelske landshold, til trods for at Southampton lå og rodede i 2. division, og der er ingen tvivl om, at landsholdsmanager Alf Ramsey elskede Paines vindermentalitet, løbevillighed og energiske stil, kombineret med brillant teknik. Paine fik en plads i sir Alfs VM-trup i 1966, og det blev til spilletid i Englands sejr på 2-0 over Mexico. I finalen foretrak landsholdsbossen imidlertid Alan Ball (og Geoff Hurst). Terry Paine er i dag en af de forholdsvis få engelske verdensmestre der endnu er i live, sammen med Hurst, George Eastham og Ian Callaghan.

I 1967 var Paine med til at spille Southampton op i 1. division, en position som klubben fastholdt indtil 1974, der også var Terrys sidste sæson på The Dell.

Karrieren sluttede med 111 kampe for Hereford United, hvilket bragte Paine op på i alt 919 optrædener, heraf 824 ligakampe for sine klubber, og det indplacerer ham på en all time 3. plads i engelsk fodbold, kun overgået af Peter Shilton og Terry Ford. Terry er i dag ærespræsident i Southampton FC. 

Den nuværende udgave af Southampton har ingen spillere af Terry Paines kaliber. Men The Saints vil meget, meget nødigt tabe til lokalrivalerne. Der bliver, med andre ord, kamp om herredømmet på sydkysten. 

Statistikkerne fortæller, at Bournemouth og Southampton har tørnet sammen 34 gange i historien. Southampton har vundet 16 gange og Bournemouth 9. I Premier League regi er det blevet til 10 opgør siden 2015. Southampton har sejret 6 gange mod Bournemouths 2.