Engelsk klub ville hente Superliga-profil
Randers FC hentede denne sommer jamaicanske Norman Campbell til klubben.
Den lynhurtige offensivspiller har siden gjort det rigtig, rigtig godt for klubben fra Kronjylland – så godt, at han af mange allerede betragtes som en Superliga-profil.
Men det kunne være gået anderledes for Campbell, for i 2020 var han tæt på at skifte til Watford.
Det fortæller han i et stort interview med Tipsbladet.
– Det, der skete, var faktisk, at min agent fra Jamaica skaffede mig en prøvetræning i Udinese. Jeg gjorde det godt der, men der var et problem i forhold til arbejdstilladelser til udenlandske spillere. Udinese og Watford er ejet af den samme familie, og jeg gjorde det godt til min prøvetræning i Udinese, men de kunne ikke hente mig, så jeg var nødt til at tage til Watford.
– Så jeg tog til Watford for at få en kontrakt der, men der var opstod nogle problemer med den transfer, i forhold til at opnå en arbejdstilladelse, siger Norman Campbell til Tipsbladet.
I stedet drog han til Serbien, hvor Graficar stod klar med en kontrakt.
Læs også: Delaney reagerer på fyring
Campbell skiftede siden væk fra klubben fra Beograd, men blev i serbisk fodbold helt til denne sommer, hvor han altså skiftede til Randers FC.