Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om Harry Kane

Af Emil Plovgaard
29.09.2024 Kl. 12:05

Harry Kane fik et smertefuldt slag på sin ankel i lørdagens kamp for Bayern München, der havde besøg af Bayer Leverkusen på Allianz Arena.

Kampen endte 1-1.

Læs også: Hollandsk stjerne afviser Manchester United

Efter kampen var der stor frygt for, hvorvidt Harry Kane var kommet alvorligt til skade.

Bayern bekræfter søndag formiddag på sin hjemmeside, at Kane har fået et slag på sin ankel, men at det ser mere positivt ud end først antaget.

– Kane vil fortsætte med at modtage intensiv behandling, skriver klubben.

Harry Kane var nødsaget til at forlade banen i det 86. minut, hvor han blev erstattet af Thomas Müller.

– Når Harry er nødt til at forlade banen, så er der noget i vejen. Det ser ikke godt ud, lød det efter kampen fra klubbens sportsdirektør, Max Eberl, til tyske Sky Sport.

Bayern Münchens administrerende direktør, Jan-Christian Dreesen, var dog noget mere positivt stemt.

– Han har fået et slag, men fra hvad jeg har hørt fra lægerne, så er det ikke noget alvorligt, sagde Dreesen.

Bayern München skal møde Aston Villa i onsdagens Champions League-kamp.

Kane formåede ikke at sende afslutning af sted inden for målrammen, men han har endnu en gang været ganske betydningsfuld for Bayerns offensiv.

Læs også: Van Dijk vil forlænge med Liverpool – på én betingelse

Den 31-årige englænder scorede fem mål og lagde op til yderligere seks mål i de første fire ligakampe, inden han scorede fire mål i 9-2-nedsablingen over Dinamo Zagreb i Champions League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce